Fredericia - jernbane, jøder og krig

Frederik Bülow blev allerede som 9-årig sendt ud i lære som sømand. Dette var farens ønske, men Frederik selv havde en brændende ambition om at blive soldat. Han stak derfor af og faren indvilligede herefter modstræbende i Frederiks valg.

Efter uddannelse og deltagelse i Englandskrigene blev han under 1. Slesvigske Krig forfremmet til Generalmajor. På trods af en smertefuld gigtsygdom fik han kommandoen for de danske tropper, der sejrede i Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849.

Bülow døde i 1858, og året efter blev mindesmærket her rejst.

På kirkengården findes to krigergave side om side. En slesvig-holstensk fra 1849 og en dansk fra 1864.

Den slesvig-holstenske grav rummer 241 soldater, der døde i slaget ved Fredericia 6. juli under 1. Slesvigske Krig. De blev anset for at være forrædere og er begravet her uden gudstjeneste eller mindesmærker.

Den danske grav rummer 40 danske soldater, der med få undertagelser ikke var i kamp i 1864. De fleste af dem er døde af tyfus. Alligevel har de fået en stor krigergrav med høj og mindesmærke.

I 1600-tallets Danmark var det kun tilladt at være protestantisk kristen som kongen - alle andre former for religionsudøvelse var forbudt.

Frederik den 3. og senere Christian den 5. tillod jøder samt andre kristne retninger at bygge bedehus og skole i Fredericia. Formålet var at få den nyanlagte by til at vokse. Jøderne kom herefter til Fredericia, hvor de byggede en synagoge og anlagde gravpladsen her.

I 1814 fik alle danskfødte jøder tilladelse til at slå sig ned, hvor de ville. Herefter tyndede menigheden i Fredericia langsomt ud, og synagogen blev nedrevet i 1915.

Eneste synlige bevis på jødernes tilstedeværelse i byen er begravelsesplads, der efter jødiske traditioner aldrig må sløjfes.

I 1866 blev Fredericia knudepunktet for togtrafikken i Jylland, og jernbanen har siden haft stor indflydelse på byens historie.

Mange lokale tjente til livets ophold gennem det farlige arbejde på banen, og en del af dem betalte den højeste pris for dette.

Mindelunden her gemmer deres navne for eftertiden.