
1 sound
HÅNDVÆRKERBYEN 1976 OG 2012
I 1964 udstykkede Greve-Kildebrønde Sognekommune et område til et kombineret håndværks- og industriområde, dette område kaldes i dag for Håndværkerbyen. I Håndværkerbyen kunne iværksættere kombinere bolig og industri. De kunne bygge en lille fabrik eller værksted og på grunden ligeledes bygge et hus, så de kunne bo lige ved siden af. I begyndelsen var det ret primitivt, og der var langt til posthuset og købmanden, men nu er området en del af byen. Nogle virksomheder har udviklet sig til egentlige industrivirksomheder i dag, og mange familier er flyttet fra området, så kun arbejdsdelen er tilbage. På billedet ses Hanne Schmock og sønnen Torben i 1976 foran håndværkerforretningen. Forretningen startede i 1970 og fungerede frem til 1997. Der var forretning i stueetagen og bolig til familien på 1. sal. Bygningen var i alt på 650 m2 inkl. kælder og 1. sal. Her boede Henning, Hanne, Tonny og Torben. I forretningen solgte man værktøj, arbejdstøj, arbejdssko og udlejede forskellige maskiner som f.eks. blandemaskiner, græsslåmaskiner. Op af husmuren står indkøbte haveredskaber til Greve Kommune, som Håndværkerforretningen havde licitation hos. Greve Kommune skulle bruge haveredskaberne til de nye pensionisthaver.
Love what we do? ➔ become our Open Collective backer
Privacy & cookie policy / Terms and conditions
© ECHOES. All rights reserved / ECHOES.XYZ Limited is a company registered in England and Wales, Registered office at Merston Common Cottage, Merston, Chichester, West Sussex, PO20 1BE
v2.5.15 © ECHOES. All rights reserved.