LAURITZ HARTZ Fortællinger i landskabet
Teater BorderLines Fortælleværksted har lavet tre audio-walks, der handler om kunstnere, der har boet eller har opholdt sig i Odsherred over længere tid.
De tre kunstnere er Ellen Krause, Lauritz Hartz og Henrik Pontoppidan.
Hver audio-walk er tilknyttet en bestemt rute i naturen, som kunstnerne havde et særligt forhold til.
Fortællingerne er dramatiserede ud fra dokumentarisk materiale, indsamlede mundtlige beretninger og iscenesatte med skuespillere. Fortællingerne indeholder også fiktive scene, som vi skønner kunne have fundet sted ud fra de oplysninger om personerne, som vi har indsamlet.
Ide: Teater BorderLines Fortælleværksted
Manuskript, instruktion og montage: Lise Jørgensen
Skuespillere: Henriette Rosenbeck, Carl Martin Norén og Merete Nørgaard.