
1 sound
RÅDHUSET
I 1981 åbner Billund Rådhus på grunden hvor Billund Mejeri tidligere havde ligget, og hvor LEGO® House i dag er ved at blive bygget og forventes at åbne i 2017. Placeringen af rådhuset gav genlyd blandt borgerne. Var det nu rimeligt, at Billlund Mejeri skulle rives ned for at give plads til et nyt rådhus? Flere gav udtryk for, at der efterhånden ikke var noget tilbage af det gamle Billund. I 2007 blev rådhuset nedlagt i forbindelse med kommunesammenlægningen, hvor Billund og Grindsted kommuner fusionerede og samlede den kommunale administration på rådhuset i Grindsted. I Billund Byvision er planen, at naturen igen bliver trukket ind i byen. Bækken fritlægges fra Gammelbro til Brugsen, som den også var det frem til starten af 1960'erne. Hermed bliver åen en del af en af de pladser, der bliver skabt ved LEGO® House, som bliver et oplevelsescenter, hvor børn og fans i alle aldre aktivt skal bruge hænder og hoved, mens de oplever LEGO® klodsens uendelige muligheder.
På collagen kan du se et gadeparti med facaden af et af de gamle huse på Centervej (foto fra 1950'erne), som læner sig op ad stakittet ind til byggepladen ved Rådhuset (foto fra 1980). Bag ved kranerne foran Rådhuset ses byggeriet af LEGO® House (foto fra 2016).
Du kan se collagen i stort format på www.jegkanhuske.dk
Love what we do? ➔ become our Open Collective backer
Privacy & cookie policy / Terms and conditions
© ECHOES. All rights reserved / ECHOES.XYZ Limited is a company registered in England and Wales, Registered office at Merston Common Cottage, Merston, Chichester, West Sussex, PO20 1BE
v2.5.15 © ECHOES. All rights reserved.