Mød Mig I Mørket

room 7 ECHOES

OM AUDIOWALKEN

I den fiktive audiowalk, Mød Mig i Mørket, følger du i fodsporerne på hovedkarakteren Katrine, mens hun går en aftentur gennem Botanisk Have. Katrine har sine to gymnasievenner i røret, for de har alle fået en mystisk besked, der har ledt dem ned i haven. Katrine er nu på vej ud i havens mørke for at afdække, hvad beskeden handler om. Det bliver hurtigt tydeligt, at der er noget mystisk på færde, og at en af vennerne holder noget skjult. Men hvem er det, og hvad skal Katrine i haven?

Som lytter følger du i fodsporene på Katrine og træffer valg på hendes vegne, når gangstierne i Botanisk Have skiller sig i to. Men tænk dig om - hvert valg har konsekvenser og vil føre Katrine og historien mod en ny slutning.

Du kan starte fortællingen på alle tidspunkter af døgnet, men er du en modig sjæl, der elsker en smule gys, så anbefaler vi klart, at du går den i skumringen.

PRAKTISK INFORMATION

For at sikre det mest optimale oplevelse anbefaler vi, at du downloader audiowalken. Det gør du ved at trykke på download-ikonet til højre under "Aarhus Urban Legends". Herefter stiller du dig ved cykelstativerne forneden af Botanisk Have, trykker START og lægger din telefon i lommen. Når hovedkarakteren Katrine begynder at gå op ad bakken mod møllen, så går du med. Du skal bevæge dig på samme måde som Katrine igennem hele audiowalken. Hver gang du bliver bedt om at tage et valg, så går du blot fysisk ad den gangsti, som passer til dit valg. Når du er på din valgte gangsti, så fortsætter fortællingen automatisk igen efter nogle sekunder.

Hvis du ikke kan downloade audiowalken, så trykker du blot STREAM WALK til venstre under "Aarhus Urban Legends", og gør præcis samme som forklaret ovenfor. Vær opmærksom på at du med denne version måske skal pause og starte fortællingen igen nederst i højre hjørne, hvergang du træffer et valg.

Der kan godt gå op til ti sekunder før lyden starter igen, efter du har truffet et valg og er begyndt at gå ad en gangsti. Hvis der ikke starter noget lyd efter ti sekunder, så kan det skyldes, at der sker en fejl med GPS-signalet. Du har derfor altid muligheden for at afspille lydfilerne manuelt. Det gør du ved først at trykke på de TRE LINJER øverst i højre hjørne. Herefter skal du SLÅ AUTOPLAY FRA oppe i højre hjørne. Lydfilerne til starten af audiowalken og de forskellige valg, som du skal træffe undervejs, kan nu startes manuelt. Det betyder, at du selv skal starte den lydfil, som passer til det valg, som du træffer. Lydfilerne er delt op i tal og er identiske med de valgmuligheder, som du præsenteres for i fortællingen.

Bliver du i tvivl om, hvorvidt du er på den rigtige gangsti, eller om du befinder dig det rigtige sted i haven, så kan du altid smugkigge på kortet her: https://i.ibb.co/tpkh9qg/Kort.png. Tallene på lydfilerne passer til tallene på kortet. Vi anbefaler, at du kun smugkigger, hvis du er i tvivl undervejs i fortællingen. Oplevelsen er sjovest, når du ikke har kendskab til ruterne på forhånd.

Hvis du går audiowalken sammen med en eller flere andre, så anbefaler vi, at I starter fortællingen på samme tidspunkt og træffer valgene sammen undervejs.

Har du lyst til at vide mere om audiowalken og holdet bag, så er du mere end velkommen til at tjekke os ud på https://www.instagram.com/aarhusurbanlegends.

Psssst... Hvis du har problemer med at afspille audiowalken på Echoes, så kan du høre fortællingen i podcast-version på din fortrukne podcast-app. Vi anbefaler dog, at du bruger Echoes.

God tur!

Aarhus Urban Legends // Victor Hempel-Mydtskov og Stine Lindbjerg Jespersen


Arhus Urban Legends
Arhus Urban Legends

DOWNLOAD OUR APP TO DISCOVER THIS TOUR AND MANY OTHERS.

play-storeapp-store

The Echoes


Start

Du starter audiowalken ved cykelstativerne forneden af Botanisk Have. Når Katrine begynder at gå op …

Valgmulighed 1

Gør som Anton siger, og gå til venstre over den hvide bro for at gå ham i møde.

Valgmulighed 2

Gør som Cille siger, og gå ligeud igennem krydset for at følge pilen.

Valgmulighed 1.1

Gå til venstre ud af parken for at mødes med Anton.

Valgmulighed 1.2

Gå til højre ind mod parken og ned til søen for at høre Cilles forklaring.

Discover more geolocated content in our apps.

play-storeapple-app-store


Or start creating tours, treasure hunts, POI maps... Just let your imagination guide you.

SIGN UP

Are you a creator?

START HERE

Privacy & cookie policy / Terms and conditions

© ECHOES. All rights reserved / ECHOES.XYZ Limited is a company registered in England and Wales, Registered office at Merston Common Cottage, Merston, Chichester, West Sussex, PO20 1BE

v2.4.4 © ECHOES. All rights reserved.